Anmeldelse: Arangutang

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, holdningerne der kommer til udtryk i anmeldelsen er 100% mine egne.

Titel: Arangutang
Org. titel: Arangutang
Serie: ---
Forfatter: Sanne Munk Jensen 
Forlag: Gyldendal
Sider: 172
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: Sigga er 16 og bor i en lillebitte by i Nordjylland, hvor alle kender alle, og hvor alting er, som det altid har været. Lige indtil den sommer, hvor det ene tager det andet, og alting pludselig er helt, helt anderledes...

Og så var der os, der boede her. Og for bare en uge siden ville jeg også have sagt, at der var lige præcis dem, der skulle være. En bedste veninde. En kæreste. En mor og en Sigurd. Plus en omgangskreds, der måske ikke var den største eller sådan den aller-fedeste i verden, men som var der, og som på en eller anden måde bare fungerede. Det var fint.
Nu var alle helt filtret sammen, og det hele var bare noget lort, og på en eller anden måde var byen bare pludselig alt for lille til at rumme det hele

Anmeldelse: Vores hovedperson, Sigga, er 16 år gammel og oplever hvad man nu gør i den alder. Der hvor jeg har et problem med hendes alder, er sproget. Det er alt for ungt i forhold til, at hun er så gammel. Det lyder som noget, der kommer ud af munden på en 12-årig. Det kan jeg ikke helt forholde mig til. Det forstyrrer mig generelt hele vejen gennem bogen. Udover det, var selve skriftsproget meget let at læse og jeg forestiller mig, at bogen henvender sig til de yngre på dét punkt, mens den på handlingsforløbet er målrettet de lidt ældre. I det hele taget føler jeg mig lidt forvirret omkring, om den er henvendt de helt unge (13-14 år) eller om den er skrevet med henblik på de 16-årige. Sprog og tema hænger slet ikke sammen for mig.
Karaktererne føles ligeledes urealistiske. Det er meget sort på hvidt og sådan er teenagere jo trods alt heller ikke. Der manglede dybde, evnen til at vise empati og sympati var der nærmest ikke. Det er rigtig ærgerligt. Jeg savnede, at Sigga kunne sætte sig ind i tingene og se sagerne fra andre sider end sin egen (selvom det i nogle sammenhænge ofte er sådan teenagere er). Samtidig savnede jeg forældreansvar. Den kan let give det unge menneske, der har bogen i hånden, et forkert indtryk af, hvordan tingene egentlig er og bør være - eller også er jeg bare blevet gammeldags.
Jeg er fuldt ud opmærksom på, jeg ikke er i målgruppen for bogen, og det er da sikkert fornøjelig læsning for unge piger, men jeg fik absolut intet ud af bogen. Jeg har læst en af forfatterens andre bøger, En dag skinner solen også på en hunds røv, og havde stor fornøjelse af den, men der er også gået meget tid siden da. Desværre har jeg ikke intentioner om, at læse Munk Jensens øvrige værker. Jeg bliver faktisk helt trist over at læse den her bog, fordi jeg mener, der havde været meget mere at byde på. Heldigvis tog det mig kun en halv aften at få bogen læst.

3 +'er: 
- Hurtigt læst.
- Oplagt at snakke om temaerne efterfølgende.
- Man drømte sig ned til sommervarmen.

3 -'er:
- Flade karakterer.
- Sproget konflikter med målgruppen.
- De ting Sigga bare får lov til, uden nogen forælder der lige skal tænke sig om først.

Karakter: 1/5

NB! Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke har så meget positivt at sige om bogen, men den var bare virkelig ikke noget for mig. Jeg har gransket min hjerne igen og igen, for at finde noget positivt frem, men det er desværre ikke så let.